7 ting vi skal holde op med at sige i 2016

Kære læser

envision-bloggen lukker – men du kan stadig få ny inspiration til inspirerende markedsføring på vores forbrugerekspert Anne Glads blog på business.dk. I denne uge handler det om marketingbegreber, du skal holde op med at bruge.

Du kan læse bloggen her.

7 ting vi skal holde op med at sige i 2016

Internettet er som skabt til lister. Et kort, præcist overblik, hvor du fra starten ved præcis, hvor mange indsigter du kan høste af den investerede læsetid. Internettet er ikke til fordybelse – vi har bare brug for, at nogen hjælper os fra at drukne i omfanget. Enkelheden og det, at præmissen er givet på forhånd, er appellerende.

Det sjove er, at mens trenden de foregående par år har været stribevis af opremsende lister over de vigtigste tendenser, de vigtigste ting en leder/ansøger/nybagt mor/younameit skal vide og gøre, gode grunde til at date ældre/ yngre/ anderledes partnere, nemme veje til bedre sex osv.osv.osv. Så støder jeg lige nu på en sværm af lister over ting, vi skal HOLDE OP MED at gøre og sige i fremtiden. Der er oprydning og detox på alle amerikanske bloghylder.

I denne kategori har jeg fundet det indlæg, som indtil videre har inspireret mig mest i januar. Og det er ved gud heller ikke særlig grundigt eller dybt videnskabeligt funderet, men metoden fejler sådan set ikke noget. Det er Yannis Zachos, Head of Strategy hos Havas Media, der har spurgt sit netværk, hvilke ord og begreber, de er mest trætte af at høre. 7 Things We Need to Stop Talking About in 2016. Here goes:

1. ”The Year of Mobile”
Begrebet peakede ifølge Zachos på Google Trends i 2013 – men vi er der stadig ikke. For ja – de unge har mobilen klistret til hånden, og børnefamilierne elsker deres tablets – så naturligvis er det grundspil for e-shops o.lign., at de også virker på disse platforme. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Ligesom vi ikke har knækket koden til at gøre mobilmarkedsføringen interessant i stedet for irriterende.

2. Forudsigelsen af XXX’s død
Vi er omgivet af levende døde. Først var det tv, så var det print, og senest er Zachos stødt på indvarslingen af den post-digitale æra (som godt nok er gået hen over hovedet på mig – og som heller ikke fylder alverden i en google-søgning). Men hensigten er jeg helt enig i. Der bliver stadig set masser af tv på et hav af forskellige platforme, og trods nedgangen er der stadig stærke, indflydelsesrige printmagasiner. Og det er sgu da uklædeligt, at vi gang på gang afliver hele brancher, hver gang noget nyt vokser frem.

3. Disruption
Av av av. Jeg er selv glad for det ord. Fordi det digitale netop skaber nogle helt nye scenarier, som ændrer alt. Men Zachos har jo ret, når han peger på, at disruption også er et ord, som marketingfolk bruger for at skabe skræk på direktionsgangene. Verden er blevet disrupted i tusinder år. Store hærledere har mistet terræn, og nye er kommet til. Så at råbe YOU WILL BE DISRUPTED svarer ifølge Havas’ strategiske guru til at råbe: DU SKAL DØ. Touché.

4. Content
Det er ikke fordi Zachos anfægter, at vi skal tilpasse den måde, vi kommunikerer til nye medier og forbrugernes behov – i stedet for annoncørens egne. Det er ganske enkelt, fordi vi med content har skabt et begreb, som kan dække alt og intet. Årets opgørelser over de milliarder, som virksomheder har tænkt sig at anvende på content marketing, er i sig selv bevisførelse for synspunktet. Lige nu skovler man hvad som helst, der kan postes på et medie, ind under prædikatet ’content’.

5. Omni channel, multichannel, hvadsomhelstchannel
Der er rod i begreberne, og ingen kan længere finde rundt i de 117 forklaringer, der florerer. Ja, vi har brug for et ord som cross channel til at forklare den service, som 3 ud af 4 danskere tager for givet: At din fysiske og digitale butik spiller 100 % sammen. Omni channel lyder super cool – men helt ærligt: Drop det.

6. Internet of Things
Det er her allerede. Der er ingen grund til at italesætte det længere. Du lyder bare super old school.

7. Big Data
Hæ. Yannis Zachos er så barnlig, at han henviser til en internetquiz, hvor man skal gætte, om et navn er fra Pokemon, eller om det er et big data firma. Så i stedet for at få nervøse tics næste gang, du hører BIIIIG DATA-ordet, så koncentrer dig om at bruge oplysninger om dine kunder til at blive klogere på deres behov og give dem endnu bedre oplevelser og services.

Måske burde vi også holde op med at kommunikere i lister, nu vi er i gang?

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Vil du have gratis reklame?

Forestil dig at gå ind på en restaurant og bestille en af hver ret. Du smager på det hele for derefter kun at betale for den ret, du bedst kan lide.
Der er vist ingen tvivl om, at den ikke var gået i den virkelige verden, så hvorfor går den i bureaubranchen?

The winner takes it all
’On spec’ eller ’spec-work’ er, når kunden beder om at se et forholdsvis færdigt produkt, før han eller hun vurderer, om de er villige til at betale for det.

I reklamebranchen ser vi spec work i praksis i bureaukonkurrencerne, hvor en kunde beder om et oplæg til eksempelvis en bestemt kampagne fra flere forskellige bureauer. Hvert bureau udarbejder en strategisk og kreativ løsning og præsenterer det for kunden, der derefter tager stilling til, hvilket bureau de ønsker at samarbejde med. Kun et enkelt bureau ender med at vinde opgaven, så hvis fem bureauer byder ind, mister de fire øvrige altså for flere hundrede tusinde kroners arbejde i investeret tid. No cure, no pay, kalder man det kækt.

Det har eksisteret i årevis og er blevet diskuteret vidt og bredt. Nu får diskussionen fornyet liv med en film fra det canadiske bureau Zulu Alpha Kilo, der viser, hvordan andre brancher – herunder en rammemager, en arkitekt, en personlig træner, en kaffebar og en morgenmadscafé – reagerer på ’tilbuddet’ om spec work fra en annoncør.

Reaktionerne er ikke til at tage fejl af. Arkitekten griner, som var der tale om en joke, sælgeren i kiosken vrænger på næsen, den personlige træner bliver paf og er meget uforstående over for tilbuddet, og restauratøren smider annoncøren ud af beværtningen.

Kemi, tillid og gensidig respekt
Det er langt fra ligetil at vælge og opbygge et velfungerende bureausamarbejde. Derfor er det også vigtigt at gøre sig overvejelser omkring bureaukonkurrencer og deres konstruerede natur.
Når en annoncør udskriver en bureaukonkurrence, må det være ud fra ønsket om at vælge det helt rigtige bureau for et fremtidigt samarbejde, men det er langt fra et helstøbt billede af et muligt samarbejde, bureaukonkurrencen giver udtryk for. Som annoncør oplever man ikke dialogen og sparringen i forløbet, og man får ingen reel fornemmelse for den måde, bureauet arbejder på. Det er derfor langt fra sikkert, at annoncøren ender med den bedste samarbejdspartner for det fremtidige arbejde. Kunden køber i udgangspunktet et bureau, og man skal derfor være forsigtig med ikke blot at blive forblændet af en enkelt kreativ ide.

Man kan i princippet sammenligne det at vælge et reklamebureau med at skulle vælge en partner i livet. Først og fremmest skal man finde en partner, der har de kompetencer og evner, man efterspørger. Dernæst handler det om og bygger på menneskelige relationer. Kemien skal være i orden, og det er afgørende, at der er en gensidig respekt og tillid til stede. Man kan dog, med tanke på bureaukonkurrencerne, spørge sig selv, hvor respekten er henne i forhold til de fire bureauer, der går tomhændede og fattigere hjem? Og om den nye relation til det vindende bureau er bygget på det rette fundament?

Hvorfor stiller bureauerne op? Det er et godt og relevant spørgsmål. Man kan undre sig, men eftersom “alle de andre gør det”, så er det svært at slippe udenom. Bureauerne må fra sag til sag vurdere, om de vil stille op, men betingelserne og antallet af medvirkende bureauer kan ændre sig undervejs. Kampen om kunderne er hård, og det presser reklamebureauerne.

Zulu Alpha Kilo rammer med filmen hovedet på sømmet. Restauranter serverer ikke gratis måltider, rammemageren giver ikke sine rammer væk, og personlige trænere tilbyder ikke gratis træningsprogrammer. Sådan hænger verden ikke sammen. Eller i det mindste ikke den verden, der findes uden for bureaubranchen.
Jeg vil derfor, på baggrund af filmen, gerne komme med en opfordring til annoncørerne: Overvej jeres egne forretningsmetoder. Arbejder I gratis for jeres kunder? Spørg derefter jer selv, om det er rimeligt, at I kræver gratis arbejde fra reklamebranchen, når I aldrig selv kunne drømme om det.

#envision #bureaukonkurrence #spec

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Pay-per-laugh

Et smil koster intet..
Sådan lyder en gammel talemåde, men det har TeatreNeu tænkt sig at lave om på.

Smilet forsvandt fra de spanske teaterejeres læber, da den spanske regering i 2013 hævede skatten på teaterbilletter fra 8 til 21 %. Det fik hurtigt katastrofale følger i form af massiv nedgang i billetsalget på 30 % på bare et enkelt år.

Comedy-teateret TeatreNeu besluttede at tage kampen op mod den øgede beskatning af teaterbilletter ved at kombinere den nyeste teknologi med det, de gør bedst – at få folk til at grine. Sammen med reklamebureauet The Cyranos McCann fandt TeatreNeu en ny måde at tiltrække publikum og fastsætte billetprisen: Pay-per-laugh.

477788741_640

Det fungerer ved, at der på bagsiden af sædet foran gæsten sidder en tablet med et program til ansigtsgenkendelse. Under showet er tabletten tændt, og hver gang gæsten griner, registreres det. Efter showet kan gæsten se den endelige billetpris ud fra, hvor meget der er blevet grint.
Som gæst er det gratis at komme ind i teateret. Du betaler i stedet 0,30 euro pr. grin men grinebideren kan være ganske rolig. Du kan maks. blive opkrævet betaling for 80 grin svarende til en billetpris på 24 euro. De efterfølgende grin er på husets regning.

Den der ler sidst..
Pay-per-laugh har opnået en massiv mediedækning over store dele af verden, men også på indtjeningssiden er der grund til smil. Det overordnede besøgstal er siden Pay-per-laugh trådte i kraft steget med 35 % samtidig med, at den gennemsnitslige billetpris steg med 6 euro. Det har i sidste ende resulteret i en øget indtjening på 3000 euro pr. show og TeatreNeu kan nu gå grinende hele vejen til banken.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

McWhopper

Du har måske en favorit, når burgersulten melder sin ankomst. Enten tager du på McDonald’s og bestiller en Big Mac, eller også tager du på Burger King og bestiller en Whopper. Måske er du fuldkommen ligeglad og tager den burgerkæde, der er nærmest.
Det gælder dog bestemt ikke alle. Slet ikke i USA hvor den såkaldte “Burger War” har stået på siden slutningen af 1970’erne.

I kampens hede har der været alt fra uskyldige drillerier mellem konkurrenter til mere direkte angreb. Burger King har stået bag langt størstedelen i et forsøg på at trænge ind på McDonald’s territorium. Nogle reklamefremstød har været uden indpakning som fx denne fra 1986 https://www.youtube.com/watch?v=WaGLeDE-Rwg mens andre, som nedenstående, har været af mere drillende karakter.

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 13.50.17

Våbenhvile i burgerkrigen
Nu prøver Burger King dog tilsyneladende at gøre skaden god igen. I anledningen af at organisationen Peace One Day vil gøre 21. september til officiel fredsdag, stillede organisationen spørgsmålet: Hvem vil du slutte fred med?
For Burger King var der ingen tvivl, og der blev sendt en invitation af sted til McDonald’s med ønsket om en enkelt dags våbenhvile i burgerkrigen.

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 13.50.35

(Link til kampagnen: https://www.youtube.com/watch?v=DsaUuIj6Xb0 )

Via en stort opslået kampagne i tv, aviser og på de sociale medier inviterede Burger King McDonald’s til at sælge og servere den samme burger på begge giganters restauranter i forbindelse med ‘Peace Day’. Det skulle dog ikke være en hvilken som helst burger, men en kombination af de to kæders signaturburgere ’Big Mac’en’ og ’Whopperen’. Som Burger King forklarede i invitationen: ”Let’s settle the beef with beef”.

McDonald’s is not loving it
Ganske få timer efter lanceringen af Burger Kings forslag, begyndte omtalen af #mcwhopper og #mcwhopperproposal at spredes som ringe i vandet på sociale medier.
Blandt burgerfans blev ideen om McWhopperen taget godt imod, og det virkede som et ideelt og opsigtsvækkende pr-stunt for de to fastfood-kæder, der begge ligger i bunden af det amerikanske Customer Satisfaction Index med stort set alle andre fastfoodkæder over sig.

McDonald’s var imidlertid ikke med på ideen.

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 13.50.42

Afvisningen af Burger Kings fredsforslag faldt ikke i god jord på de sociale medier, hvor tasterne på både Facebook og Twitter har været rødglødende.

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 13.51.10

Sejrherren Burger King

USA har vedtaget 21. september som officiel ’Peace Day’ og konceptet med verdensfred er helt igennem sympatisk og tiltalende. Det samme er ideen om McWhopperen for mange burgerelskere. Vi har her at gøre med et fremragende eksempel på purpose markedsføring.
Ideen om jævnbyrdige konkurrenter
For McDonald’s har den såkaldte Burger War udspillet sin rolle. Den store udfordrer er ikke længere Burger King og andre lignende fastfood-kæder. Det er nu en krig på en helt anden arena, hvor modstanderen er overvægt, helbredsfare og samfundsmæssige spillere. Men hvorfor opfordrer Burger King så til våbenhvile? Ved at søsætte denne omfattende kampagne positionerer Burger King sig som ligeværdig konkurrent til McDonald’s i forbrugernes opfattelse og øger dermed relevansopfattelsen af kæden.
Win-win situation
Mens burgerelskere ventede i spændingen på svaret fra McDonald’s, var responsen mindre afgørende for Burger King. Det var i princippet lige meget for Burger King om McDonald’s gik med på ideen om McWhopperen. Uanset hvad ville Burger King komme ud som sejrherre. Ved at foreslå våbenhvile og McWhopperen virker Burger King som en sympatisk kæde, der er ovenpå. McDonald’s vælger så at afslå tilbuddet og fremstår i deres afvisning arrogante og usympatiske. Havde McDonald’s taget imod forslaget, havde Burger King stadig været virksomheden med overskuddet, der stod bag den oprindelige ide.

Flere eksperter mener, at Burger King fremstår som vindere efter den seneste runde af kampen. Som Martin Lindstrom forklarer til NBC: “McDonalds kunne nemt have reageret på en sjov og kæk måde, hvilket ville have vendt hele situationen. Men de missede muligheden. 1-0 til Burger King.”
McWhopperen nåede ikke menuerne, men kampagnen nåede medierne, og det kan være guld værd for Burger King og i sidste ende for organisationen Peace One Day.
#mcwhopper #envision #burgerkrigen

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Sagde du malebøger til voksne?

Hvad der kunne lyde som lunken forretningsidé er ikke desto mindre en af tidens største salgssuccesser i bogbranchen. Fænomenet er efterhånden nogle år gammelt, men salget af bøgerne er boomet på en måde, der bør få alle til at stoppe op og lægge mobilen fra sig et øjeblik.

To millioner tager ikke fejl
Johanns Basfords malebog ”Secret Garden: An Inky Treasure Hunt and Coloring Book”, der udkom i 2013, har solgt over to mio. eksemplarer og lå tidligere på året øverst på Amazons bestsellerliste. På andenpladsen lå i øvrigt opfølgeren af samme forfatter. Siden er et utal af bøger kommet til i samme genre, og boghandlere verden over kan konstatere, at voksenmalebøger flås ned fra hylderne i samme tempo, som de trykkes.

Skærmbillede 2015-08-13 kl. 07.50.38

Fred for andres mening
Spørgsmålet er, hvilket behov bøgerne dækker. Med de svimlende oplagstal er der formodentlig flere forklaringer. Den første handler om behovet for en digital detox. Malebøgerne tilbyder en tiltrængt chance for at trække stikket. Siderne i bøgerne bliver afgrænsede meditative pusterum, hvor man kan lege uforpligtende, uden indsatsen bliver kommenteret og vurderet med likes, re-tweets osv. Mange af bøgerne bliver da også markedsført som en måde at hoppe ud af den hektiske hverdag og ind i et fortryllende univers eller ligefrem som metoder til afstresning og terapi.

Siderne bliver afgrænsede meditative pusterum, hvor man kan lege uforpligtende, uden indsatsen bliver kommenteret og vurderet med likes, re-tweets osv.

Derfor kan det virke lidt paradoksalt, at en del uploader de færdige billeder på de sociale medier, hvor de netop får kommentarer på deres billeder. Men skyldes måske, at nettet bare er og bliver en let måde at dele erfaringer og få tips og tricks fra andre.

Basford

Basford2

Legitimt for voksne at lege
Malebøgerne peger også på en anden tendens, nemlig den at det bliver mere legitimt for voksne at lege. Inden for f.eks. psykologi og organisationsudvikling har man længe arbejdet professionelt med leg. Metoden Lego Serious Play er bare ét eksempel på, hvordan man ved at lege med små klodser, kan få indsigter om mennesker og organisationer, der kan have stor værdi for virksomheder og brands. Men inden for de seneste år er der opstået et hav af kurser og steder, hvor man sammen med andre kan gå i barndom, uden at der skal komme et konkret resultat ud af det. Det er nok, at du har det sjovt.

For 4.000 kroner vandkamp
Et eksempel er den amerikanske Camp No Counselours fra 2013. På denne weekend-lejr for voksne, kan man for små 4.000 kroner kan få lov at deltage i tovtrækning, farve-løb, rafting, vandkamp, trampolinhop og lige hvad man ellers har lyst til, alt imens mobilen ligger på et kontor ved indgangen, så den ikke kan forstyrre.

Campnocouncelours

Campnocounselours2

Er det godt? Er det skidt? Det er fremtiden!
Skeptikerne af den barnlige leg blandt voksne vil hævde, at der ligger en usund og letkøbt eskapisme fra alt, der kræver en koncentreret indsats, og at du gør dig umage. Tilhængere vil mene, at det er sundt at snuppe en pause fra alt det, der kæmper om ens opmærksomhed til daglig. Også hvis resultatet blot er en ugle i skuffen eller en god følelse i maven. Uanset hvad, ser vi tydeligt, at der et marked for dem, der i fremtiden kan tilbyde interessante, sjove eller smukke analoge pusterum og legepladser for voksne.

”Tilhængere vil mene, at det er sundt at snuppe en pause fra alt det, der kæmper om ens opmærksomhed til dagligt. Også hvis resultatet blot er en ugle i skuffen eller en god følelse i maven.”

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Vis lidt situationsfornemmelse

Man skulle måske tro, det er et blogindlæg om valgkampen eller Grundlovsdag. Men nej. Det her handler om forbrug. Nærmere bestemt om, hvordan vi bliver nødt til at gøre noget ekstra for vores forbrugere, hvis vi vil skille os ud i brandsumpen i dag. Én af måderne at gøre det på, er naturligvis at sætte prisen ned. Men priskrigen er en svær kamp at vinde – og gør ikke noget godt for dit brand på længere sigt (medmindre prisen selvfølgelig er dit brand). Så kan man selvfølgelig forbedre eller nytænke sit produkt, men det er sjældent muligt. Måske er produktet lige, som det skal være. Måske er der ikke økonomi til det.

Slip fri af brandsumpen
I stedet er det interessant at kigge på dit brands forbrugssituation. Vi har gennem mange år defineret forbrugerne ud fra alder, køb, indkomst, værdier, livsstil og personlighedstype. Men i virkeligheden er det vigtigste parameter måske i stedet den situation, dit produkt indgår i? Måske ligger nøglen til at komme ud af brandsumpen i at finde sjove, frække og anderledes måder at samtænke forbrugssituationen og dit brand.

Pause lig pølse
Et klassisk eksempel er Steff Houlberg, som med kampagnen ”pause lig pølse” meget direkte har taget ejerskab på pausen i fodboldkampe på de danske stadions. Men der kommer flere og flere kreative eksempler på, hvordan forbrugssituationer kan erobres af dygtige brands. Her får du et par eksempler:

Pizzahuts hjemmebio
En hyggelig filmaften hænger for mange naturligt sammen med take away. Og det gør det uanset, om man er kvinde, mand, ung, gammel, sosu-assistent eller direktør og i et vis omfang også uanset nationalitet. Når vi ser film en fredag eller lørdag aften, opfører vi os på mere eller mindre samme måde som forbrugere. Det spottede Pizzahut og introducerede den hjemmelavede hjemmebio.

Ikea serverer morgenmad på sengen
Jeg kan blive helt træt af at bruge Ikea som eksempel på god reklame, men de gør det bare så fandens godt! For eksempel fandt de ud af, at kun halvdelen af englængerne havde prøvet at spise morgenmad i sengen. En fantastisk hyggelig oplevelse lå derfor lige for fødderne af Ikea, der gerne ville sælge flere senge og mere tilbehør til soveværelset.

Jeg mener, der er guld at hente for de brands (og deres reklamebureauer), der formår at tage ejerskab på bestemte situationer. Og særligt, hvis de kan gøre det charmerende og kreativt som vist her.

Posted in blog, branding, buzz, community, food, ikea, reklame, word of mouth | Leave a comment

Gi’ mig mindre, og jeg vil ha’ mere!

Vi kan efterhånden få alt. Vi bestiller det bare over nettet. Hvad angår online indhold, er mulighederne mindst lige så uendelige. Og du kan tilgå det, når og hvornår du vil. Vi bestemmer! Og vi får i hoved og røv (pardon my french).

Og som det jo er med overforkælede børn, der har alt: Det mest spændende er ikke det, der ligger for ens fødder. Det er det, der er svært at få fat på. Måske er det netop derfor, vi begynder at se mere indhold, der gør en dyd ud af at være begrænset.

Jeg faldt for nyligt over det svenske band John Moose, der har en interessant måde at tænke deres musik på: De udgiver en pre-release-version af deres nye album via en mobilapp, der kobler sig op på telefonens gps. Idéen er simpel: Bandet vil gerne have, at folk lytter til deres musik i skovens stille ro. Så hvis du ikke befinder dig i skoven, kan du ikke lytte til musikken. Simpelt og smukt! Og ikke mindst en genial måde at konceptualisere sin musik på ved at inddrage – og begrænse – konteksten.

johnmoose-album

En case af lidt ældre dato er roman-app’en ”The silent history”. I app’en kan du læse romanen og tilgå ekstra indhold, når du befinder dig på specifikke lokationer. Det ekstra indhold uddyber og udvider den centrale historie ved at inddrage den fysiske kontekst i historien.

silent-history-image

Snapchat er et andet eksempel på, hvordan man kan begrænse indhold. Hvor det meste indhold på internettet aldrig rigtig forsvinder, dyrker Snapchat det forgængelige. Og det går da vist meget godt for dem.

Man skal altså engang imellem turde begrænse tilgængeligheden. Det er det ældste trick i detailhandelsbogen, at der kun er et begrænset antal af tilbuddet, men behovet for eksklusivitet er altså ikke blevet mindre i takt med, at overfloden stiger. Og digitalt indhold, som ikke alle kan få fat på, opleves mere værdifuldt i en overkommunikeret verden. Når vi så oven i købet kan begrænse indholdet til en bestemt kontekst, skaber det et væld af nye konceptuelle muligheder.

Posted in blog, buzz, community, experimental marketing, Marketing, mobiltelefon, reklame, social media | Leave a comment